Podcast charts
Published by Frederik Eg Mikelsons
Podcasten for danske volleyball-fans og alle sportsinteresserede, der elsker at følge med i de danske landshold. Danmarks volleyherrer er for anden gang i træk kvalificerede til Europamesterskaberne. Podcasten følger landsholdets optakt frem mod EM-slutrunden og diskuterer små som store emner, der kredser om mandskabet. Til slutrunden i Finland, der begynder 10. september 2026, får du dagligt et nyt program med reaktioner fra seneste EM-kamp. Du får analyser med spillere og trænere i studiet, og så kigges der frem mod næste danske kamp ved slutrunden. Går Danmark videre fra den indledende gruppe?
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
Danmark har vundet en historisk sejr ved EM over Holland. Det er første gang, at et dansk landshold vinder over volleystormagten, og det skete i suveræn stil med cifrene 3-0. Det er faktisk første gang nogensinde, at Danmark slår "Oranje". Få reaktioner fra spillere og landstræneren i programmet her, som blev optaget få timer efter den historiske sejr. Hør også en såkaldt kærlig medieskideballe fra landstræner Kristian Knudsen til vært for podcasten her, Frederik Mikelsons. Gæster: Jonas Enemark Petersen og Simon Uhrenholt Vært: Frederik Mikelsons Optagelsesdato: 12. september
Danmark fik alt andet end den premiere, som landsholdet ønskede sig. Finland vandt 3-0, og det virkede undervejs til at Danmark havde svært ved at finde værktøjerne til at matche finnerne. Var Finland ganske enkelt for stærke? Hvorfor virkede kun få af Kristian Knudsens udskiftninger? Og hvad skal vi nu forvente resten af turneringen? Vi har bænket to landsholdsprofiler til et interview, der giver svar på de mange spørgsmål. Tobias Kjær og Ulrik Dahl forklarer, hvor Danmark var svage, og heldigvis fortæller de, at holdet stadig tror på sejre i de næste kampe. Gæster: Tobias Kjær & Ulrik Dahl Vært: Frederik Eg Mikelsons Dato: 11. september
Uenighed i studiet om Danmark hiver en sejr hjem ved EM. Slutrunden i Finland ligger lige om hjørnet, og Danmark er, som tidligere nævnt, havnet i en svær pulje. Spørgsmålet er derfor, om landsholdet vinder en kamp eller måske to? Afsnittets gæst og vært ser sammen på Danmarks muligheder i de tre første kampe. De er begge enige om, at de danske drenges chancer er størst her, hvor man møde Finland, Holland og Estland. Men så stopper enigheden. Hør deres bud på, hvordan kampene kommer til at forløbe, de tre landes største profiler og hvordan Danmark bør lukke ned for dem. Gæst: Mads Ditlevsen Vært: Frederik Eg Mikelsons Optagelsesdato: 3. september
Hvad er landsholdets store styrker og store svagheder? Det danske herrelandshold har leveret flere flotte præstationer de seneste år, men der er bestemt huller i osten, og dem finder vi i studiet. Sammen med tidligere udlandsprofessionel og landsholdsspiller, Mads Ditlevsen, sætter vi ord på, hvor mandskabet har sværest ved at holde niveau. Vi sætter også fokus på landsholdets største styrker, og vi runder naturligvis også seneste nyt fra landsholdslejren, der har spillet Nordic Cup herhjemme. Her fik Danmark en ordentlig snitter af Sverige i finalen, men der var også lyspunkter. Gæst: Mads Ditlevsen Vært: Frederik Eg Mikelsons Optagelsesdato: 19. august
Landstræner Kristian Knudsen afslører landsholdets mål til EM. Samtidig kan du blive klogere på, hvordan det danske mandskab forbereder sig til EM. Hvor kan holdet, der nød succes under European League, forbedre sig? Alle de spørgsmål stiller podcasten til landstræner Kristian Knudsen og assistenttræner Thomas Skifter Bertelsen. Danmark er havnet i en yderst svært pulje, hvor der ganske enkelt er ingen nemme lande på papiret. En slags dødens pulje med Holland, Belgien, Serbien, Estland og værterne fra Finland. Så hvad er målet for de rødhvide drenge? Tilbage i 2023 skuffede Danmark en smule ved ikke at tage en sejr over enten Nordmakedonien eller Montenegro. Er målet nu en sejr eller at gå videre fra gruppen? Eller fedtspiller de to herrer i studiet? Desuden runder programmet også Danmarks første testkamp før EM, der blev spillet mod Australien. Gæster: Kristian Knudsen & Thomas Skifter Bertelsen Vært: Frederik Eg Mikelsons Optagelsesdato: 10. august 2026
Hvordan er livet som udlandsprofessionel volleyballspiller? Det spørgsmål svarer Mads Kyed og Ulrik Dahl på i dette afsnit, som udgør den sidste sommerspecial ud af to, mens det danske landshold er på sommerferie. Her kan du blive klogere på, hvor meget de træner, hvordan de bor og i det hele taget få indblik i en meget anderledes (og interessant) hverdag. Det hele krydres med mærkværdige wtf-momenter. Blandt andet japansk nøgenbad med holdkammeraterne. Mads Kyed har spillet flere sæsoner i verdens stærkeste liga A1 (Italien), han er blevet portugisisk mester og i næste sæsoner tørner han ud for polske Norwid Czestochowa. Ulrik Dahl har både spillet i Italien og Spanien, men nu hakker han på tredje år bolde i gulvet i den japanske liga. Gæster: Mads Kyed & Ulrik Dahl Vært: Frederik Eg Mikelsons
For landsholdsspiller Oskar Madsen knækkede filmen. Efter lange, hårde perioder i Japan mistede han lysten, energien og viljen. Til sidst kunne han næsten ikke kende sig selv, fordi han overvejede, om volleyball var et overstået kapitel. Madsen tog hjem før sæsonen var slut. Hør alt fra landsholdsprofilens tid i Japan, hvor han følte sig isoleret, men også hvordan han langsomt fik energien til at strømme tilbage til i det spil, han altid har holdt af. Lyt til programmet, som er den ene 'sommerspecial' ud af to, der publiceres henover sommeren, mens herrelandsholdet holder sommerpause i skyggen af en flot præstation i European League. Gæst: Oskar Madsen Vært: Frederik Eg Mikelsons
Danmarks herrelandshold har overrasket hele Volleyball-Danmark og Europa med deres flotte tredjeplads i 'League Round' i European League. Med sejre over blandt andet Portugal, Rumænien og Tjekkiet - nummer fire ved VM - har mandskabet kvalificeret sig til semifinalen. Nu venter Finland. En nation Danmark normalt taber i volleysammenhæng. Men lurer overraskelsen på ny? Få assistenttræner på landsholdet Thomas Skifter Bertelsens blik på, hvad der har skabt det gode danske spil, og hvad der har fungeret på landsholdet i de seks kampe? Hvem har været afgørende, og hvem trådte i karakter, da det brændte på? Vi kigger selvfølgelig også frem mod den historiske semifinale, hvor Danmark krydser klinger mod Finland på hjemmebane den 28. juni. Hvad er Danmarks chancer, og hvad kan vi forvente af et finsk landshold, der er forsvarende mestre i European League. Gæst: Thomas Skifter Bertelsen Vært: Frederik Eg Mikelsons
Hvilket herrelandshold har været det bedste nogensinde gennem tiderne? Det spørgsmål forsøger vi i dette afsnit at svare på. Podcast-serien hedder i al sin beskedenhed 'Danmarks bedste landshold', men har vi overhovedet det bedste mandskab lige nu? Holdet har tre EM-slutrunder på CV'et og en guldmedalje ved European Silver League, men kan vi spole tilbage i tiden og finde et bedre landshold? EM-holdet i 2013? Eller 90'ernes landshold med Jens Larsen i front? Bliv meget klogere på alt det i en 30 minutters intens landsholds-talk. Vi vender selvfølgelig også det flotte resultat, hvor Danmark har spillet sig frem til semifinalerne i European League 2026. Gæst: Mikael Trolle Vært: Frederik Eg Mikelsons
Hvilke syv spillere ville du vælge, hvis du havde alle danske landsholdsspillere til rådighed på toppen af deres karriere? Et svært spørgsmål og en nærmest umulig opgave, og derfor kaster vi os ud i det i studiet. Jens Larsen, Jesper Lundtang, Mads Berg eller Oskar Madsen? Hør hvilke syv spillere vi lander på i studiet, hvilke boblere vi har. Er du enig i holdet? Gæst: Mikkel Hauge Vært: Frederik Eg Mikelsons
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed September 20, 2026.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.