Mato
ShowsHow it worksAI talentsFree toolsPricing
Book a demo
ShowsHow it worksAI talentsFree toolsPricingSign in
Mato
Mato

The first generation of AI talents. Live AI media for brands, networks and creators.

ElevenLabs GrantsAWS ActivateGoogle for StartupsNVIDIA Inception Program

Product

  • How it works
  • AI talents
  • Documentation
  • The studio
  • Pricing
  • Embed player
  • Mato MCP
  • Mato Voice
  • Voice Studio
  • Changelog

Company

  • About
  • Vision
  • Partners
  • Affiliates
  • Blog
  • CustomersComing soon
  • CareersComing soon
  • Press kit
  • Contact

Resources

  • Investor overview
  • Free podcast tools
  • Free podcast transcription
  • Podcast ROI calculator
  • API docsComing soon
  • SecurityComing soon
  • StatusComing soon

© 2026 Mato. All rights reserved.

English · Multiple languages available

PrivacyTerms

Live Interview

And why does that matter?

This is how a Mato agent talks. Take the other seat: answer a few and feel it follow the thread.

Try it yourself

Podcast charts

Sætlisten

Published by Sætlisten

  • Music commentary
  • Music

Vi bygger en sætliste! Sætlisten præsenterer dig hver uge for to sange eller musiknumre, indenfor en kategori, som er valgt af værterne, Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen. Samtidig præsenterer vi også hinanden - og dig - for et 'sæt' fra gang til gang. Kategorierne er forskellig for hver episode, og numrene, der spilles vil hver uge bllive tilføjet til en spilleliste, som du kan finde på streamingtjenesterne. Den er til fri afbenyttelse, og den kan man jo så evt. lytte til, mens man måske nyder sit eget sæt. Det er hyggeligt, sjovt og kun en lille smule nørdet.

Listen on Apple Podcasts, opens in a new tabMake something like it

On the charts

1 chart placement

Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.

  1. Number 176Music commentaryNorway

From the feed

Recent episodes

The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.

  1. Episode 22: Dansk Hiphop from Sætlisten, opens in a new tab

    Sep 18, 202633 min

    Undergrund, undskyld og old school Denne gang bevæger Sætlisten sig et godt stykke uden for i hvert fald den ene værts komfortzone: temaet er dansk hiphop. En hurtig tur omkring genrens historie bringer os forbi Sugarhill Gangs "Rapper's Delight" fra 1979, DJ Kim Schumachers tidlige introduktion af genren på P3 – og en varm anbefaling af DR's dokumentarserie Den Nye Stil om dansk hiphops udvikling, for dem der vil dybere ned. I denne udgave af Sætlisten har Kasper og Thorbjørn hver fundet et dansk hiphopnummer – og selvom Thorbjørn indledningsvis må indrømme, at genren aldrig rigtig har grebet ham, ender snakken alligevel med at æde lidt mere end den planlagte halve time. Kasper vælger "Dyb Undergrund" med DJ Static feat. Jøden, Skyggesiden og Al Agami, fra Statics helt nye album Stadig Rolig (2026). Nummeret er altså spritnyt, men bygget fuldstændig old school med to pladespillere, scratch og sampling. Snakken kommer omkring denne håndlavede tilgang og meget af den nyere hiphop, der i højere grad bliver konstrueret solo foran en computer. Thorbjørn vælger L.O.C.'s "Undskyld" fra albummet Inkarneret (2003) en central sang i den såkaldte "stodderrap"-bølge sammen med Jokeren og Niarn. Snakken kommer omkring nummerets fortælletekniske greb, hvor en undskyldning gradvist afslører fortællerens egen utilstrækkelighed, det usædvanligt melodiske omkvæd, som L.O.C. – i modsætning til mange kolleger – rent faktisk synger, og den vanskelige balance mellem sprogligt håndværk og genrens misogyne kvindesyn. Undervejs bliver der også plads til en bredere snak om, hvordan hiphop er gået fra undergrund til at dominere den globale hitliste, Malk de Koijns opdigtede vrøvlesprog og en fælles erkendelse af, at de begge føler sig for gamle til den allernyeste generation af rappere. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilket dansk hiphopnummer synes du, vi overså? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify . Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  2. Episode 21: Instrumentalnumre from Sætlisten, opens in a new tab

    Sep 12, 202633 min

    Anarkisme, loops og Bond-vibes Som lovet sidste gang kaster Sætlisten sig denne omgang over det instrumentale – numre uden vokalindsats, om end reglen bøjes en anelse undervejs, for hvad gør man egentlig med et prædikende samplet gadeudråb? I denne udgave af Sætlisten har Thorbjørn og Kasper hver fundet et instrumentalt nummer – og selvom de kort leger med tanken om kendte bands' enkeltstående instrumentalindslag (Metallica, Pink Floyd, Mike Oldfield), ender de begge med at gå efter to forskellige bands; et, der har gjort det instrumentale til deres identitet, og et, der bryder lidt med deres standard-udtryk. Thorbjørn vælger "East Hastings" fra det canadiske kollektiv Godspeed You! Black Emperors debutalbum F♯ A♯ ∞ (1997) – et 20 minutter langt, tredelt værk opkaldt efter et hårdt belastet kvarter i Montreal. Nummeret er kendt fra Danny Boyles 28 Days Later , hvor det ledsager Cillian Murphys karakter gennem et goldt, tomt London. Snakken kommer også forbi bandets anarkistiske, lederløse kollektiv-ethos, deres rituelle koncerter, hvor 9-10 musikere sætter sig ned og spiller sig gennem et helt album, og deres beslutning om at trække musikken fra Spotify, efter at det kom frem, at stifteren havde investeret i våbensystemer. Kasper vælger "bob hunds 115:e dröm" – åbningsnummeret på bob hunds album J ag rear ut min själ! Allt skall bort!!! (1998), hvis titel er en kærlig reference til Bob Dylans "Bob Dylan's 115th Dream". Snakken kommer omkring nummerets næsten James Bond-agtige, filmiske guitarmelodi, spillet af bandets to guitarister, der konstant spiller med og mod hinanden, en keyboardist med en tydelig Kraftwerk-forkærlighed, og bandets interne uenighed om, hvorvidt de egentlig er et elektronisk, et punk- eller et avantgardeband - og bob hunds allersidste koncert i Stockholm sidste år – som Kasper naturligvsi selv var til. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilket instrumentalnummer synes du, vi overså? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify . Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  3. Episode 20: The Beatles - The White Album from Sætlisten, opens in a new tab

    Sep 4, 202630 min

    Rodebunke, genialiteter og et klassisk album Sætlisten runder 20 afsnit, og det fejres med et af rock- og pophistoriens ikoniske værker: The Beatles' dobbeltalbum The Beatles , bedre kendt som The White Album (1968). Kasper og Thorbjørn har hver fundet et nummer fra netop det album. Kasper går med George Harrisons "Long, Long, Long" – en stille, meditativ vals gemt af vejen lige efter det larmende "Helter Skelter", med æteriske vokaler, en indisk-inspireret guitarfigur og nogle af Ringo Starrs mest karakteristiske trommefills. Nummeret har en særlig plads i Kaspers musikalske barndom: han faldt bogstaveligt talt i søvn til det som barn på sine forældres kassettebånd, og sangens børneagtige, næsten drømmeagtige stemning har fulgt ham lige siden.Thorbjørn vælger John Lennons "Happiness Is a Warm Gun" – en titel hentet fra overskriften i et amerikansk våbenmagasin, som Lennon fandt komplet absurd. Snakken kommer omkring nummerets vanvittige opbygning: tre vidt forskellige musikalske temaer og skiftende taktarter presset sammen på under tre minutter, som en hel symfonisk suite komprimeret til et popnummer. Undervejs bliver der også plads til en afstikker til studiestemningen bag albummet, kendt fra Peter Jacksons Get Back -dokumentar, om hvordan Eric Clapton brød Beatles' uskrevne regel om, at kun bandet selv spillede på deres plader, da han gæstespillede guitarsolo på "While My Guitar Gently Weeps", og om albummets vekslen mellem genistreger og næsten pjatterier. Er det en gevaldig musikalsk rodebunke eller er der mening i at skabe et værk, der stritter i alle retninger? Thorbjørn hælder mest til det første, mens Kasper forsvarer kaosset med næb og kløer. Der bliver også plads til en lille tour gennem musikhistoriens andre selvbetitlede "farvealbums", fra Metallicas sorte til Weezers regnbuer Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilket nummer fra The White Album ville have været dit bud? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify. Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  4. Episode 19: Needle Drops from Sætlisten, opens in a new tab

    Aug 21, 202631 min

    Trance, metal og filmmusik Denne gang forlader Sætlisten pladehylderne til fordel for det store lærred. Temaet er "needle drop" – musik, der ikke er skrevet til en film, men som alligevel finder sin plads i den og kommer til at understrege en scene, en følelse eller en hel stemning. I denne udgave af Sætlisten har Thorbjørn og Kasper hver fundet et needle drop, der har brændt sig fast – og de to valg tager lytterne fra en skotsk narko-flugt til en ørkenvej i David Lynch-univers.Thorbjørn vælger Underworlds "Born Slippy .NUXX" fra slutscenen i Trainspotting (1996) – nummeret var oprindeligt en B-side uden den nu så genkendelige tekst, før filmversionen fik sit eget liv. Snakken kommer omkring, hvordan scenen spejler filmens åbningsmonolog og vender den på hovedet, det ikoniske soundtrack med blandt andre Iggy Pop, Lou Reed og New Order, og den elektroniske Bristol-scene, som Underworld var en del af i midt-halvfemserne – krydret med minder om bandet live på Roskilde. Kasper vælger Powermads "Slaughterhouse" fra David Lynchs Wild at Heart (1990) – et nummer, der næsten bliver brugt som 'leitmotif' gennem filmen, bl.a. til dansescenen i ørkenen med Nicolas Cage og Laura Dern. Snakken kommer omkring bandets glam-thrash-hybrid og deres status som et slags one-hit wonder gjort udødeligt af filmen, samt en afstikker til Lynchs generelle sans for musik, fra Roy Orbison i Blue Velvet til Chris Isaaks "Wicked Game". Undervejs bliver der også plads til et par ekstra name-drops: Tarantinos brug af "Stuck in the Middle with You" i Reservoir Dogs og generel brug af musik i sine film, bl.a. Pulp Fiction og Jackie Brown , samt en dansk afstikker til Scarlet Pleasures "What a life" i Druk . Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilket needle drop har brændt sig fast i din hukommelse? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify , der nu tæller 38 numre. Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  5. Episode 18: 1974 from Sætlisten, opens in a new tab

    Aug 14, 202629 min

    Autobahn, glimmer og fødselsdag Efter at have besøgt Thorbjørns fødeår i episode 2 er turen nu kommet til Kaspers – vi er tilbage til 1974, og spørgsmålet, værterne stiller sig selv, er, om det egentlig var et skelsættende år for musikken, mens verden ellers var optaget af Watergate, Vesttysklands VM-triumf og Muhammed Alis "Rumble in the Jungle". I denne udgave af Sætlisten har Kasper og Thorbjørn hver fundet et nummer fra netop 1974 – og selvom ingen af dem vil kalde året for et af musikkens allerstørste, viser deres to valg, at der trods alt foregik noget vigtigt. Kasper går med Kraftwerks "Autobahn", titelnummeret fra det tyske pionerbands album af samme navn – 22 minutter langt og med et fundament, der siden harværet inspiration for meget af den elektroniske musik. Snakken kommer omkring krautrock-genren, hvordan albummet dengang blev slagtet af britisk musikpresse som noget af det mest kedelige, de nogensinde havde hørt, og hvordan Kraftwerk den dag i dag stadig optræder live bag deres pulte. Ikke ligefrem en ørehænger, men ifølge Kasper et nummer, der pegede lige ind i årtiers elektronisk musik. Thorbjørn vælger David Bowies "Rebel Rebel" fra Diamond Dogs – en glamrock-klassiker bygget op om et af musikhistoriens mest genkendelige riffs, som Bowie efter sigende selv indspillede, efter at han havde skilt sig af med sit faste band. Snakken kommer omkring albummets oprindelse som en aflyst 1984-musical, Bowies leg med kønsidentitet og androgynitet, og hvordan nummeret markerer overgangen fra glamperioden til den soul-inspirerede Young Americans -æra, der fulgte. Undervejs bliver der også plads til honourable mentions af andre klassikere fra dengang, som Carl Douglas' "Kung Fu Fighting", Billy Joels "Piano Man" og Lynyrd Skynyrds "Sweet Home Alabama" – samt en lille teaser om, at Kasper og Thorbjørn næste gang bevæger sig ind i filmens verden med et "needle drop": musik, der ikke er skrevet til en film, men som alligevel finder vej ind i den. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvad er dit bud på det bedste fra 1974? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify . Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  6. Episode 17: Arbejd, arbejd from Sætlisten, opens in a new tab

    Aug 7, 202628 min

    Arbejde, sved og samlebånd Sommerferien er slut, og Sætlisten er tilbage – hvilket kun kan betyde én ting: nu venter arbejdet igen. Så det er også temaet, da Kasper og Thorbjørn mødes til denne episode. I denne udgave af Sætlisten har Kasper og Thorbjørn kastet sig over hver sit bud på en sang om arbejdslivet – og uden at have aftalt det på forhånd, endte de for føste gang i Sætlistens historie begge med at pege på samme kunstner. Thorbjørn vælger "Factory" fra Bruce Springsteens Darkness on the Edge of Town (1978) – et minimalistisk, næsten monotont nummer om en fabriksarbejders liv, der trækker direkte på Springsteens egen opvækst og hans hørehæmmede far. Snakken kommer omkring industrialiseringens menneskelige omkostninger, socialrealismen i teksten, og hvorfor netop dette nummer stikker ud på et ellers rockende album. Thorbjørn benytter samtidig lejligheden til at skamrose sin anden podcast, Vinylstakken – Bruce Tracks, hvor han sammen med Niklas Bøgh Bonnemose gennemgår hele Springsteens diskografi album for album. Kasper går syv år frem og vælger "Downbound Train" fra Born in the U.S.A. (1985) – en 80'er-poleret fortælling om en mand, der mister både job og kæreste, og som ender med selv at lægge jernbaneskinner til et tog, han aldrig kommer med. Nummeret er samtidig en del af Kaspers egen Springsteen-historie: hans mor købte pladen, da han var 10 år gammel, og den blev Kasper ret fascineret af (måske også på grund af coveret). Derty bliver til en snak om den karakteristiske firser-lyd, stadionrock-æraen og den lidt pudsige detalje, at albummet ikke vandt en Grammy for årets album – den gik i stedet til Lionel Richie. Det bliver altså en uplanlagt Bruce Springsteen-special, og både Kasper og Thorbjørn er enige om, at han fortjener at blive nævnt to gange i samme episode. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilke sange handler for dig om arbejde? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify . Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  7. Episode 16: Sommer og sol from Sætlisten, opens in a new tab

    Jul 10, 202628 min

    Sommer, sol og ferie Inden Sætlisten går på sommerferie, er det blevet tid til at finde de sange, der smager af lange lyse aftener, kolde drinks, bare tæer og følelsen af frihed. I denne udgave af Sætlisten har Kasper og Thorbjørn kastet sig over hver sit bud på et ægte sommernummer – og selv om de to valg kommer fra vidt forskellige hjørner af musikken, deler de begge en afslappet, solbeskinnet stemning. Kasper tager os til Californien og begyndelsen af 00'erne med Weezers "Island in the Sun". En af bandets største klassikere og et nummer, der med få akkorder og en uimodståelig melodi indkapsler følelsen af ferie og ubekymret sommer. Undervejs bliver der talt om Weezer som fænomen, farvekodede albums, store hits og hvordan et tilsyneladende enkelt popnummer kan holde sig friskt gennem flere årtier. Thorbjørn går en helt anden vej og vælger Violent Femmes' "Blister in the Sun" fra 1983. Et nummer, der på én gang lyder spontant, råt og legende, og som med akustiske instrumenter, minimalistisk opsætning og punket energi har opnået klassikerstatus. Snakken kommer blandt andet forbi folkpunk før begrebet for alvor fandtes, albummets mytiske tilblivelse, tekstfortolkninger og hvorfor nogle plader stadig føles levende, netop fordi de ikke er polerede. Undervejs bliver der også plads til sommerhits, fravalg, nostalgiske ferieminder og en opfordring til lytterne om at dele deres egne favoritter til sommerens playlister.Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilke sange er indbegrebet af sommer, sol og ferie for dig? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify . Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  8. Episode 15: The Ones That Got Away from Sætlisten, opens in a new tab

    Jul 5, 202637 min

    The Ones That Got Away Bag hver eneste episode af Sætlisten gemmer der sig en håndfuld sange, som var tæt på at komme med – men som i sidste ende måtte vige pladsen for et andet valg. I denne jubilæumsudgave ser Kasper og Thorbjørn tilbage på de første femten episoder og de mange benspænd, der har sendt dem rundt i musikhistorien. Samtidig får et par af de største fravalg lov til at komme til orde. Thorbjørn vender tilbage til 1966 med The Kinks' elegante klassiker "Sunny Afternoon" – en britisk popsang, der gemmer på langt mere samfundssatire og resignation, end den umiddelbart giver sig ud for. Snakken kommer blandt andet forbi Ray Davies' sangskrivning, The Beatles Revolver , britisk poptradition og hvorfor netop The Kinks fortjener en endnu større plads i musikhistorien. Kasper tager turen til Australien med Tropical Fuck Storm og nummeret "You Let My Tyres Down" – et moderne, støjende og kompromisløst bud på, hvordan punkens ånd stadig lever. Det bliver en snak om genrer, støjrock, postpunk, australsk rock og om, hvor grænserne egentlig går for, hvad man kan kalde punk.Undervejs bliver der også gjort status over de første femten episoder, gensyn med kategorierne og et kig frem mod alt det, der stadig venter på spillelisten. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilke sange var dine egne ones that got away? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side - og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  9. Episode 14: Klaverintroer from Sætlisten, opens in a new tab

    Jun 26, 202631 min

    Klaverintroer Nogle sange afslører sig allerede med de allerførste toner. I dette afsnit af Sætlisten er benspændet ganske enkelt klaverintroer – men det viser sig hurtigt, at de første anslag på tangenterne kan åbne for langt mere end bare en god melodi. De kan sætte en stemning, fortælle en historie og trække lytteren direkte ind i sangens univers. Kasper har valgt den danske sangskriver Kristopher Munck Mortensen og Mellemblonds smukke "Til Ilden". En sang, der med få klavertoner folder et stille, poetisk univers ud om kærlighed, verdens skrøbelighed og de små øjeblikke, der giver livet mening. Undervejs kommer snakken blandt andet forbi Neil Young, harmoniske finurligheder og den særlige måde, hvorpå musikken understøtter tekstens billeder. Thorbjørn går en helt anden vej og finder Tom Waits' debutklassiker "Martha". Her møder vi en kun 23-årig sangskriver, der allerede skriver med en livserfaring, som om han havde levet et helt liv. Samtalen kredser om det skæve klaver, de brune amerikanske barer, fortabte skæbner og den særlige melankoli, som har gjort Tom Waits til en af populærmusikkens mest originale fortællere. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Er det Elton John? Billy Joel? Randy Newman? Tori Amos? Eller måske et helt femte nummer? Skriv løs på Sætlistens Facebook-side - og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  10. Episode 13: Manchester from Sætlisten, opens in a new tab

    Jun 19, 202629 min

    Manchester Det her afsnit endte med at blive en tur gennem nogle af de mest mytiske gader i britisk musikhistorie. Manchester har gennem årtier fostret bands og kunstnere, der har flyttet musikken i nye retninger – fra postpunk og synthpop til baggy, britpop og elektronisk dansemusik. Men hvor starter man, når man kun må vælge ét nummer hver? Thorbjørn går til et af de helt store øjeblikke i byens musikhistorie med Stone Roses' episke albumlukker "I Am The Resurrection" – et nummer, der på én gang samler trådene fra postpunken og peger frem mod britpoppen. Undervejs fortæller han om første møde med albummet i begyndelsen af 90'erne, om musikalske åbenbaringer og om et band, der nærmest nåede at blive legendarisk, før det gik i opløsning. Kasper vælger en lidt mere overset perle: "Idiot Country" med Electronic – samarbejdet mellem Johnny Marr fra The Smiths og Bernard Sumner fra New Order. Her mødes guitardrevet britisk pop med den elektroniske scene, der blomstrede i Manchester omkring Factory Records, ravekulturen og de sene nattetimer på byens klubber. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Var det Joy Division? Oasis? The Smiths? New Order? Eller noget helt femte? Skriv løs på Sætlistens Facebook-side. Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  11. Episode 12: Peter Sommer from Sætlisten, opens in a new tab

    Jun 12, 202629 min

    Peter Sommer Peter Sommer er efterhånden blevet en af de helt store danske sangskrivere. Men hvor starter man egentlig, hvis man skal forsøge at indfange en karriere, der spænder fra skæve ordspil og elektroniske eksperimenter til store rocksange og knivskarpe tekstuniverser? I denne udgave af Sætlisten har Kasper og Thorbjørn kastet sig over hver sit Peter Sommer-nummer. Kasper graver dybt i bagkataloget og finder "Våd Drøm" fra Superjegs album Øst/Vest – et nummer fra tiden før solokarrieren, hvor Peter Sommer stadig var ved at finde sit musikalske ståsted mellem provinsen og storbyen. Thorbjørn vælger til gengæld "Hærværk" fra Til rotterne, til kragerne, til hundene – en mørk og litterært ladet sang om selvlede, forfald og om at gå i hundene - eller stå stille. Undervejs taler værterne om Peter Sommers særlige forhold til sproget, hans mange musikalske samarbejder, inspirationen fra både CV Jørgensen, Oasis og Damon Albarn – og om hvorfor han i dag står som en af de mest markante stemmer i dansk musik. Husk, at du altid kan høre musikken fra episoden på vores playliste på Spotify - og du er også altid velkommen til at skrive og fortælle os, hvad DU ville have valgt. Det kan du gøre på Sætlistens Facebook-side Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  12. Episode 11: Punk (udenfor USA, UK og DK) from Sætlisten, opens in a new tab

    Jun 5, 202634 min

    It might get loud... Punk er mange ting - og punk kan meget forskelligt. Det er vi ihvertfald enige om i denne udgave af Sætlisten, hvor vi hver især har medbragt et punk-nummer fra en kunstner eller band, der ikke stammer fra USA, UK eller Danmark. Det bringer os først til vores sydlige naboland, hvor Thorbjørn har fundet et nummer fra (Vest-)Tyskland i starten af firserne: Deutsch-Amerikanische Freundschaft med nummeret "Alle Gegen Alle", som er punk af den mere industrille og tech-prægede karakter. Kasper fløj hele vejen til Japan og fandt et ret tempofyldt nummer (to say the least) med kvinde-punk-bandet Otoboke Beaver der - kraftigt inspireret af den klassiske punk fra fx Dead Kennedys - speeder sig igennem "Don't Light My Fire". Det kan hermed konstateres, at punken lever og har det ret godt... Lyt med og bliv måske inspireret til selv at finde dine egne favorit-numre indenfor genren - og fortæl os gerne, hvad dit yndlingsnummer fra punken er. Husk, at du altid kan høre musikken, vi har valgt, på vores playliste på Spotify Værter: Kasper Duus og thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  13. Episode 10: Indignerede sange from Sætlisten, opens in a new tab

    May 31, 202633 min

    Indignation, vrede og resignation Der kan være meget galt her i verden - og der er nok at synge om, hvis man vil forsøge at gøre opmærksom på, hvor galt det står til. I denne (jubilæums-)episode forsøger vi både at indkredse forskellen på deciderede protest-sange og så det, der er benspændet i denne episode; de indignerede sange. Dem, hvor man får øje på, at der er noget galt, bliver vred eller måske bare fortørnet eller ked af det, og forsøger at fortælle publikum, at det burde der gøres noget ved. Det kan jo altid blive til en god snak - og i dette tilfælde blev det til en snak om to meget forskellige sange: Kasper valgte Sonic Youth-nummeret "Swimsuit Issue", der foregreb #metoo-bølgen for 35 år siden og vredt fortæller, at chefer godt må holde fingrene væk fra kvinder og ikke kun skal betragte dem som seksualiserede objekter, mens Thorbjørn vælger den mere tilbagelænede resignation i Marvin Gays "What's Going On?" Lyt med, og fortæl os gerne, hvad du synes er en god, indigneret sang. Det kan du gøre på Sætlistens Facebook- og Instagram-side, og husk, at du kan finde alle sangene, vi har spillet i Sætlisten på Spotify. Værter: Thorbjørn Hertz Jensen og Kasper Duus Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen

  14. Episode 9: Danske sange, sangere og kunstnere (fra provinsen) from Sætlisten, opens in a new tab

    May 25, 202632 min

    Sange på dansk fra danske sangere, der ikke stammer fra København, Aarhus eller Odense Det lyder som et lidt kompliceret benspænd, vi har valgt til denne episode, men bare rolig; det er god musik, det er sange, der synges på dansk, og det er fra kunstnere, der er hamrende gode, og som kommer fra provinsen et eller andet sted. Korsør, Assens, Randers, Esbjerg eller...?? Der findes masser af gode, dansk sange, og mange af dem får måske ikke den opmærksomhed, de har fortjent. Og Kaspers valg overrasker Thorbjørn på den gode måde; et nummer fra Klondyke, et band, han aldrig har hørt om, med en lille, dansksproget poperle "Luftkaptajn". Og mens Klondyke hører hjemme i det nordjyske har Thorbjørn kigget lidt lokalt og fundet Søren Huss fra Nyborg og hans mesterlige "Et Hav Af Udstrakte Hænder". Lyt selv med, og kig gerne forbi vores Facebook- eller Instagram-side og fortæl, hvilke sange du måske ville have valgt. Værter: Thorbjørn Hertz Jensen og Kasper Duus Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen

  15. Episode 8: Norske sangerinder (efter 2015) from Sætlisten, opens in a new tab

    May 17, 202629 min

    Turen går til Norge. Men ikke til a-ha, Röyksopp eller de andre gamle kendinge. Vi har givet os selv en anderledes udfordring denne gang: norske kvindelige artister efter 2015. Det betyder store stemmer, algoritmer, nysgerrighed – og musik, ingen af os nødvendigvis kendte på forhånd.Kasper har gravet en elektronisk popperle fra Moyka frem - "All The Things We Forgot" - mens Thorbjørn forelskede sig på stedet i den store stemme og de store følelser i Susanne Sundførs "Undercover". Det bliver til en snak om om at opsøge musik udenfor egne vante mønstre, om streamingens demokratisering – og om savnet af nogen, der hjælper med at sortere i det hele. Der bliver også drukket røget whisky og ufiltreret hvedeøl, og som altid ender det hele med et nyt benspænd til næste episode. Playlisten finder du som sædvanlig på Spotify. Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redation: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus

  16. Episode 7: Store bands from Sætlisten, opens in a new tab

    May 8, 202629 min

    Store bands. Mange medlemmer. Endnu flere instrumenter. I den nye episode af Sætlisten bliver der både plads til canadisk storladent kollektiv-kaos og skotsk indie-charme med violin, trompeter og lettere eksistentielle kriser. Det kommer til at handle om kirker som pladestudie, postordreplader fra provinsen, marketing-projekter, der ender med at skabe god musik - og frygten for at vælge det samme nummer som hinanden. Det undgik vi denne gang, hvor Thorbjørn tog til Canada og valgte Arcade Fires "Wake Up" fra debutalbummet Funeral , mens Kasper tog til højlandet og gik med skotske Belle & Sebastian med nummeret "Get Me Away From Here, I'm Dying". Med andre ord; det bliver spændende, gør det. Og så ender det selvfølgelig med et nyt benspænd, der sender os direkte mod et af vores nordlige nabolande. Det kan kun blive godt... Enjoy - og giv gerne din egen mening til kende; skriv og fortæl om dit eget favorit-band med seks eller flere medlemmer, og fortæl os, hvorfor dét er et fedt band. Det kan du gøre på Sætlistens facebook-side, og det bliver vi glade for:-) Tilrettelæggelse: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen

  17. Episode 6: Farver from Sætlisten, opens in a new tab

    May 3, 202626 min

    Røde, hvide, blå.... Der er farver over det hele - også i musikken - og der findes et væld af sange med farver i titlen. Red Right Hand, Paint It, Black, Purple Rain og Hvem Har Malet Himlen Blå? for bare at nævne et par stykker. Kasper og Thorbjørn har også fundet et par stykker, og dem præsenterer de for hinanden. Og måske som konsekvens af de tidligere episoders lette overvægt mod modne mænd er begge numrene udført af kvidner. Kasper tager til England og en bitter, vred (og let ironisk) Amy Winehouse, der disser sin mand i "Back to Black", mens Thorbjørn glæder sig over stemmepragten fra ROSALÍA på "Sauvignon Blanc". Lyt med, og så kan du jo ellers se, om du selv kan finde t par gode sange, hvor der indgår en farve i titlen. Enjoy Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen

  18. Episode 5: Koklokke from Sætlisten, opens in a new tab

    Apr 26, 202631 min

    More cowbell, baby Man kan aldrig få for meget ko-klokke i musik, vel? Ihvertfald ikke ifølge den legendariske rock-producer Bruce Dickinson i den efterhånden ikoniske sketch fra Saturday Night Live. I denne episode tager Kasper og Thorbjørn ham på ordet og finder to numre, der på hver sin måde er bevidste om brugen af det let særprægede percussion-instrument. Valget er måske ikke helt let, for der er mange musiknumre, og måske flere end man umiddelbart skulle tro, hvor koklokken spiller en fremtrædende rolle. Det lykkedes dog, via Guns N'Roses "Nighttrain" som Kasper har taget med og det udsyrede psych-rock-nummer "Fem Er Det Magiske Nummer", som Thorbjørn er ret gladf for. Lyt med, og find ud af, om det er fedt - eller om det er en overflødig gimmick at medbringe koklokken, når der skal laves musik. På Sætlisten konstaterer vi bare, at vi havde feber, og at den eneste kur mod dén var: "Mere ko-klokke!!" Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen

  19. Episode 4: Mænd, der har det hårdt (international edition) from Sætlisten, opens in a new tab

    Apr 17, 202629 min

    Voksne mænd kan også græde Nogle har let nedladende kaldt det klynkerock, men her på Sætlisten konstaterer vi bare, at også voksne mænd har følelser - og at de kan være tunge at bære. Kærligheden, alderen, udsigtsløsheden, smerten eller livet i al almindelighed kan gøre knuder og gøre det hele svært, nogle gange næsten ubærligt, og de følelser kan man jo så bruge ord og musik til at formidle, hvis man har talentet til det. Kasper og Thorbjørn har fundet to erfaringsberigede mænd, der om nogle har været nede i sølet, uanset om det er kærlighed eller den almindelige weltschmertz, der er fundamentet for (klage-)sangen: Morrisey synger for på The Smiths "Unlovable", mens Thorbjørn finder god resonansbund i Nick Caves "Brompton Oratory". Det får de en god snak om, og lover samtidig, at det faktisk er et par sange, der går lige i hjertekulen eller som man kan finde resonansbund i, hvis man er i det humør. Lyt med og bliv inspireret til måske at finde dine egne favoritter indenfor dén genre - og skyl eventuelt ned med en lille skarpå fra tungsindets hjemland, Finland. Det har vi prøvet for jer, og det kan du også høre lidt om i denne epsiode. Enjoy Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen

  20. Episode 3: Heavy før 1983 from Sætlisten, opens in a new tab

    Apr 10, 202628 min

    Nu bliver det tungt... Vi havde egentlig aftalt, at temaet for denne episode skulle være heavy metal, men vi blev enige om, at det var en lidt for bred genre, og derfor besluttede vi os for at gå tilbage i tid for at præsentere hinanden for et nummer, der (måske) var med til at sætte standarden for fremtidige bands indenfor den hårde, og ofte hurtige, guitarbaserede rock. Så vi fløj tilbage til fødestedet og et par af de fyrtårne, som alle de efterfølgende bands kunne sætte kursen efter: Mötörhead og Black Sabbath. Sidstnævnte med titelnummeret fra deres debutalbum, "Black Sabbath" og Lemmy får lov at indlede Mötörthead-festen med den ikoniske klassiker: "The Ace of Spades". To numre, der på hver deres måde - og med mere end ti års mellemrum - knæsatte den tunge, rif-drevne rock. Enjoy Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik og skillere: Kasper Duus Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen

Ranking source

Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.

Observed September 20, 2026.

Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.

Pairs with

What to do with a chart

01ShowsThe shows Mato publishesEvery public Mato show, its episodes, and the Apple placements it holds.02AI talentPick the voice before the formatThe live roster of hosts, each with samples you can listen to before you commit.03How it worksFrom an idea to a published episodeWhat Mato does between the brief and the feed, step by step.

Steal the structure, not the show

Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.

Hear a Mato showCreate a show inspired by this