I teorien

En tatovering er en mærkning af kroppen. Den Anden indprentes i huden; kroppen indskrives i en symbolsk orden. For kvæget er det i en relation til en bedrift, for mennesket måske en relation til en fodboldklub, en elsket eller et visdomsord. Men samtidig er tatoveringen et meget intimt og personligt udtryk. Med tatoveringen viser jeg "mit sande jeg", måske endda så meget, at den kan betragtes på linje med et CV eller endda en gravsten. Er tatoveringen således en underkastelse under en orden eller en frigørelse fra en orden? Eller frigør man sig fra én orden ved at underkaste sig en anden? Vi undersøger tatoveringen med hjælp fra bl.a. Lacan og en bedstemor, der kan omskabe sit barnebarns tegninger til mønstre på en striktrøje. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Teddy Brask-Andersen er begyndt at sprøjte romaner ud, som bliver lavet med en AI-sprogmodel. Han prompter maskinen, men skriver ikke selv. Han læser faktisk heller ikke bøgerne. Er det forfatterens endegyldige død, vi er vidne til - eller er det snarere tekstens død? Hvad er det for et produkt, der bliver skabt, når en maskine bliver instrueret i at tilføje et "menneskeligt touch" - måske er det præcist det modsatte af, hvad der sker, når et menneske skriver og bliver overrumplet af det "umenneskelige", der sniger sig ind i teksten bag om ryggen på den skrivende. Vi kommer omkring Virginia Woolf, Noam Chomsky, De Røde Khmeer - og "gymnasiediskursen". Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I debatten om privilegieblindhed er der den lidt oversete dimension, at blindheden selv er det største privilegium. Den måde, vi gør os selv blinde for vores privilegier, forhindrer et opgør med dem. Mens der findes naive måder at være blind for sine privilegier, findes der også mere raffinerede og oplyste måder, hvor viden om privilegiet selv bliver til en skærm, der beskytter mod handling. Vi kommer i afsnittet også ind på Justitias blindhed, en statue i Kasakhstan, John Rawls teori om et "uvidenhedens slør" og runder af med Undercover Boss. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det kan i dag virke som om, vitsen i sin talte form er ved at blive fortrængt af memet, måske som en del af den udvikling, der lader billederne overtage en større og større del af vores medieflade og offentlige rum. Men hvis Freud havde ret, så er vitsen ét af de ganske få steder, hvor det ubevidste viser sig, og vi spørger derfor: Hvordan fremkalder vi denne, potentielt subversive, dimension i memet for at undgå, at det bare bliver endnu en identifikationsform? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er priser overalt. Fra Academy Awards til årets kassemedarbejder. Hvad er det med alle disse priser, og hvor går grænsen mellem en pris og en konkurrence? Vi undersøger prisernes ideologiske betydning og spørger, om pris-inflationen er et symptom på en form for hyper-sublimering, hvor alt skal gøres exceptionelt, fordi intet længere er værd at kæmpe for. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når nogen skråsikkert hævder at være enten optimist eller pessimist, er der grund til at være på vagt. Ofte er den største optimist hemmeligt melankoliker og den mest pessimistiske i virkeligheden ganske godt tilfreds. Måske er det derfor, det virker troværdigt, når nogen viser begge sider? Som heavy metal-koncerterne, hvor lyrikken og musikken er ekstremt mørk og tiltroen til fællesskabet samtidigt massiv. Eller som da Troels Lund Poulsen blev afsløret i at være blevet instrueret i at smile og ligne en vinder. Vi undersøger, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt, og hvad man gør, hvis man vil arbejde sig hen imod en genuin optimisme. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets nye fokus på "åndelig oprustning" minder ikke så lidt om den afstumpede forestilling som Hegel kritiserede i Åndens Fænomenologi, og som gik under navnet "frenologi". "Ånden er en knogle", sagde Hegel sarkastisk om denne opfattelse, og vi kunne i dag med Socialdemokratiet sige: "Ånden er en rustning". Hvilken ideologi ligger i denne tænkning, og hvordan hænger den sammen med nedskæringen af humaniora? Vi diskuterer ånden som rustning og ånden som sommerfugl - og foretrækker det sidste billede med den kvalifikation, at en sommerfugl er resultatet af en brutal metamorfose. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Aalborg vil man lukke uddannelsen i anvendt filosofi - sammen med bl.a. musik, samfundsfag og kunst og teknologi. Hvad er det, der dermed siges om, hvad der er regnes for værdifuldt, og hvilken rolle tænkning og dannelse spiller i nutidens samfund? Vi gennemgår ideen om “anvendt filosofi” gennem en undersøgelse af applikation som henholdsvis overførsel og foldning - og en sammenlignende læsning af Sartres Væren og Intet og den norske børnebog om “Hull & Sønn”. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er plagiat forbundet med enhver artikulation af tanker. Kunst laves på kunst, som Højholt sagde. Samtidig er der dog tilfælde, der helt oplagt er tyveri af tanker, hvor nogen bevidst stjæler uden at stå ved det. Men hvor går grænsen - og hvad er det helt præcist, man stjæler, når man gør andres tanker til sine egne? Vi undersøger plagiat ud fra teorien om, at det handler om kidnapning af den andens objekt a. Derfor må vi både omkring Sokrates, Dolly Parton, den norske højesteret og dengang, en lektor blev slået. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man hører oftere og oftere, at folk siger "verdenen" i stedet for "verden", fx: "Verdenen er et vildt sted lige nu". Der kan naturligvis være tale om en almindelig sproglig glidning, men vi påstår, at der er mere til det. Hvad betyder det lille symptom? Prøver vi at overbevise os selv om, at verden(en) hænger sammen og er overskuelig, på samme måde som de mere afgrænsede og bestemte verdener som bankverdenen, kunstverdenen, sportsverdenen? I bankverdenen kender man koderne og reglerne på en helt anden måde end i verden som sådan. Imidlertid er selve det at sige "verdenen" jo bogstaveligt talt, helt fonetisk, mere kompliceret end bare at sige "verden". Så snyder vi os selv? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den populære forståelse af følelser er, at de sidder indeni. Det er derfor, det kræver arbejde at komme i kontakt med dem. Men når man så endelig er kommet i kontakt, er de til gengæld det mest autentiske, der findes: "Det er bare sådan, jeg har det!" Vi udfordrer denne forståelse af følelser og foreslår i stedet at tale om affekter, der altid provokeres udefra. Som i filmen "Falling Down" med Michael Douglas, hvor en helt almindelig mand pludselig ikke kan holde samfundet ud mere og går amok. Måske er det perverst at være i kontakt med sine følelser, mens det er hysterisk, når man lever i en tilstand af irritabilitet og affekt? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den populærkulturelle forståelse af evolutionsteorien siger, at den stærkeste overlever. I Darwins originale formulering var det dog den bedst tilpassede, der overlevede. Bedst tilpassede til hvad? Til den særlige niche, som arten har skabt i naturen. Men dermed er begrebet om en niche pludselig ret interessant, også for en politisk analyse. For hvem definerer, hvad menneskets niche er? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Filosofien har i hvert fald siden Austins How To Do Things With Words? været bevidst om, at det at sige noget altid også er at gøre noget. Og at talehandlinger kommer i forskellige former og har forskellige slags effekter. Men hvad nu hvis man også kunne skrive en How To Do Things With Ears? Hvad vil det sige at lytte på forskellige måder - registrerende, aktivt forstående og intervenerende, fx? Vi øver os på at lytte ved at sige en hel masse om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For ikke så mange år siden ville det have virket bizart at påstå, at vi ville komme til at se en kulturkamp udspænde sig omkring den korrekte anvendelse af personlige pronominer. Men det har vi fået, og det er en kamp, der faktisk kan være svær at finde sine ben i. Det kan virke som om, vi enten må sige, at sproget skal fungere, som det altid har gjort, hvilket medfører, at non-binære og transkønnede slet ikke findes. Eller at der skal være plads til alle, og at man skal kunne vælge de pronominer, der passer bedst til én. Men måske er der også en tredje position, der siger, at vi altid kæmper med sproget, når det handler om køn - og at det ikke behøver ende i en konflikt mellem to uforenelige alternativer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

The aim of psychoanalysis is not to understand. It is to cause change. Maybe this simple radicality contains a perspective for broader cultural and political interventions? In this program, we begin with Freud's approach to the interpretation of dreams and to the unconscious, before we try to understand why Jacques Lacan was so opposed to understanding. We speak English, because we are accompanied by none other than Mladen Dolar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det umulige sker, siger man i visse filosofiske kredse. Blandt andet er Alain Badious teori om begivenheden blevet forstået på den måde. Men hvis det umulige sker, er det så umuligt? Er det fx kun umuligt i én forstand, eller relativt til en bestemt situation, men ikke umuligt i streng forstand? Hvis vi fastholder, at det umulige rent faktisk er umuligt, kan vi så tænke en anden måde, det ikke desto mindre er en virksom del af virkeligheden? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I utålmodighed med small talk har nogen fundet på at gå direkte til "big talk", dvs. til livets store spørgsmål, som man ligeså godt kan begynde at tale om uden omsvøb, så vi ikke spilder tiden og hinandens selskab. Men hvad nu hvis forskellen på "small talk" og "big talk" slet ikke er så stor, som det umiddelbart kan forekomme? Er det ikke svært at undslippe flosklernes domæne, hvis man fx bare begynder at tale om, hvad man gerne vil nå at gøre, før man dør? Måske er modsætningen til small talk slet ikke "big talk", men snarere, hvad Jacques Lacan kaldte "fuld tale", som kan melde sig i en helt almindelig samtale i en bil eller i et opgør med mediernes uforpligtende tale om både store og små problemer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvorfor har podcasten "I teorien" holdt pause, og hvordan kan det være, at tænkning er det, der som regel kommer til sidst i hierarkiet af ting, man bruger tid på? Når alle møder er holdt, arbejdet leveret, underholdningen konsumeret, og der er tilbragt kvalitetstid med venner og familie, så er der måske en smule tid, men ak, er det så ikke for lidt, og kan det i grunden ikke være lige meget? Vi undersøger tidspyramiden og kommer med forslag til, hvordan den kan vendes på hovedet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nogle gange kan man komme i tvivl om det hele: Er det en drøm, jeg lever i? Har jeg taget helt fejl om alt, jeg troede på? Er det, jeg laver, i virkeligheden ubrugeligt? Tvivlen har et moment af galskab over sig. Kritikken er langt mere konstruktiv. Den analyserer, begrunder og bedømmer, men forbliver indenfor "reasonable doubt". Begge holdninger er dog måder at forholde sig skeptisk, afventende eller endda afvisende overfor et mere umiddelbart og "duperet" engagement. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et rygte er et udsagn, der begynder at cirkulere, uden at det nødvendigvis har hold i noget, og som ingen rigtig ved, hvor kommer fra. Selvom rygter altid har haft et dårligt ry, er det dog lidt for letkøbt at ville overvinde fx de moderne mediers sladder og rygtedannelse med en "tilbagevenden til respekt for objektivitet og sandhed". (Rygtet om den uhildede objektivitet er selv noget overdrevet). Måske er det mere produktivt at undersøge, hvad det er, rygtet har fat i, når det tager fart. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.