Social- og Boligstyrelsen

DLD eller Developmental Language Disorder er en udbredt sprogforstyrrelse, der nemt kan forveksles med andre diagnoser eller helt overses. Cirka otte procent af en børneårgang skønnes at være påvirket af DLD, der bl.a. kan vise sig som udfordringer med at deltage i samtaler eller udtrykke sig gennem det talte sprog. DLD kan derfor have stor betydning for læring og socialt samspil. Podcasten kommer med uddybende eksempler på, hvordan DLD kan komme til udtryk, og hvad man som fagperson skal være opmærksom på. Podcasten er tiltænkt børne- og ungerådgivere, som kan høre den, mens de er på farten. Medvirkende: Socialfaglig konsulent i VISO Sine Beck Hansen og VISO-specialist Bitten Folke Svejstrup fra Kommunikationscenteret i Hillerød. Podcasten er blevet til i et samarbejde mellem Social og Boligstyrelsen og VIVE. Varighed: 13 minutter

I denne episode dykker vi ned i, hvad vold i nære relationer er, og hvorfor kommuner bør have en beredskabsplan til at håndtere denne type vold. Vi hører Livs personlige historie om at være udsat for psykisk vold og får indsigt i psykisk vold og vold i nære relationer. Desuden besøger vi Skive Kommune, som deler erfaringer med at etablere en kommunal beredskabsplan og dens positive effekter på medarbejderne. Medvirkende: Liv – en personlig fortælling, Lise Barlach, Specialkonsulent hos Social- og Boligstyrelsen og Heidi Becker-Rasmussen Socialchef i Skive Kommune. Vært: Sidsel Engqvist, fuldmægtig hos Social- og Boligstyrelsen og Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra hearHEAR. Produceret af podcastbureauet hearHEAR for Social- og Boligstyrelsen.

Her fokuserer vi på, hvordan vold i nære relationer kan opspores. Vi besøger Frederiksberg Kommune, som deler deres erfaringer med at arbejde med vold i nære relationer og hvordan de spørger ind til vold. Vi får råd om, hvordan man kan opspore vold i nære relationer, og får indsigt i de fire trin til at opspore vold. Medvirkende: Mette Windfeldt, fremskudt sagsbehandler i Frederiksberg Kommune, Mille Wolff Bengtsen, tovholder fra Frederiksberg Kommune og Louise Glerup Aner, Chef for Viden og Formidling fra Lev Uden Vold. Vært: Sidsel Engqvist, fuldmægtig hos Social- og Boligstyrelsen og Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra hearHEAR. Produceret af podcastbureauet hearHEAR for Social- og Boligstyrelsen. Læs mere her: Lev uden vold: https://levudenvold.dk/ Guide fra Lev uden vold: https://levudenvold.dk/media/az1fkzlz/komprimeret_opsporing-af-personer_2019-10_web_191112.pdf

I denne episode hører vi Livs fortælling om at være udsat for psykisk vold og hvordan hun fandt hjælp gennem et kommunalt tilbud. Vi får en kort introduktion til, hvad gruppeforløbet bestod af, og hører om en case, hvor politi og kommune har samarbejdet godt om at håndtere en sag om vold i nære relationer. Vi får fortalt om "de magtfulde få" og hvordan nogle få udøvere står for størsteparten af voldsudøvelsen. Medvirkende: Liv – en personlig historie, Lise Barlach Specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen, Maya Nyborg, Nordsjællands Politi og Kristian Løwenstein, analytiker Nordsjællands Politi. Vært: Sidsel Engqvist, fuldmægtig hos Social- og Boligstyrelsen og Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra hearHEAR. Produceret af podcastbureauet hearHEAR for Social- og Boligstyrelsen.

Her ser vi nærmere på, hvordan risikovurdering kan anvendes i praksis. Vi hører om en sag, hvor en sagsbehandler i en kommune anvendte SARA-V3 til at risikovurdere en kvindes situation, og vi får en introduktion til værktøjet og dets fordele. Vi får også historien om, hvordan sagsbehandleren og hendes team anvendte SARA-V3 i sagen og lagde en sikkerhedsplan sammen med kvinden. Medvirkende: Mette Windfeldt, fremskudt sagsbehandler i Frederiksberg Kommune og sociolog og risikovurderingsspecialist Pernille Bak. Vært: Sidsel Engqvist, fuldmægtig hos Social- og Boligstyrelsen og Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra hearHEAR. Produceret af podcastbureauet hearHEAR for Social- og Boligstyrelsen.

Denne podcast er et interview mellem Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, og Kristian Relsted Fahnøe, lektor ved Københavns Professionshøjskole. Samtalen giver et indblik i, hvordan de 8 principper for Borgeren ved roret kan forstås og anvendes i arbejdet med udsatte borgere – herunder særlige opmærksomhedspunkter og udfordringer. Podcasten kan anvendes som et baggrundsmateriale til drøftelser, gerne i brudstykker, og er særligt velegnet til fælles refleksion på tværs af fagområder.

I episode 4 er vi taget til Randers, som i en årrække har organiseret den fremskudte rådgivning uden myndighed i deres PPR-afdeling. I forbindelse med implementeringen af barnets lov har Randers lavet tilpasninger i organiseringen af den fremskudte rådgivning, så den er i tråd med loven blandt andet i forhold til håndteringen af screeninger, igangsættelse af tidlige forebyggende indsatser og det fælles ansvar om at inddrage alle børn og unge. Vi taler med en fremskudt rådgiver og en leder af den fremskudte rådgivning om erfaringer med fremskudt rådgivning uden myndighed, Og vi taler med en forælder til et barn, som har fået hjælp i den fremskudte rådgivning. Vi kommer i episoden også ind på væsentlige opmærksomheder ved at organisere den fremskudte rådgivning uden myndighed. Medvirkende: Michelle Aarup Kristensen er fremskudt rådgiver i PPR i Randers Kommune. Amra Duracic er områdeleder i PPR Randers i Randers Kommune. - Forælder, som har været i kontakt med den fremskudte rådgivning i Randers Kommune Forælder, som har været i kontakt med den fremskudte rådgivning i Randers Kommune Vært: Anders Guldberg, hearHear Ekstramateriale: Dyk ned i de centrale temaer, som bliver udfoldet i podcastserien, og få indsigt i, hvad man fx skal være særligt opmærksom på, når den fremskudte rådgiver arbejder henholdsvis med og uden myndighed: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/partnerskab-om-boernene-foerst

I episode 3 er vi taget til Gentofte for bliver klogere på, hvordan kommunen organiserer fremskudt rådgivning med myndighed. Gentofte Kommune har valgt at organisere den fremskudte rådgivning med myndighed, og har tilpasset organiseringen som led i implementeringen af barnets lov. Vi taler med en fremskudt rådgiver, lederen af modtagelsen, hvor den fremskudte rådgivning er forankret, og vi taler med en skoleleder og trivselsmedarbejder om deres erfaringer med at have en fremskudt rådger tilknyttet deres skole. I episoden kommer vi også ind på væsentlige opmærksomheder ved at organisere den fremskudte rådgivning med myndighed. Medvirkende: Helle Malberg Niclasen er afdelingsleder i Modtagerteamet i Gentofte Kommune, hvor den fremskudte rådgivning er forankret. Mette Kragballe er børne- og ungerådgiver i Modtagerteamet i Gentofte Kommune og fremskudt rådgiver på Gentofte Skole. Cathrine Sophia Rosentoft er trivselsmedarbejder på Gentofte Skole. Johan Egede Birkeland er viceskoleleder på Gentofte Skole Vært: Anders Guldberg, hearHear Ekstramateriale: Dyk ned i de centrale temaer, som bliver udfoldet i podcastserien, og få indsigt i, hvad man fx skal være særligt opmærksom på, når den fremskudte rådgiver arbejder henholdsvis med og uden myndighed: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/partnerskab-om-boernene-foerst

I episode 2 er vi taget til Aarhus for at besøge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvor psykolog og seniorforsker Anne Marie Villumsen inviterer os indenfor. Lyt med, når vi taler med Anne Marie Villumsen om børns og unges trivsel og udvikling og betydningen af at inddrage børns og forældres perspektiver i det tidlige tværfaglige samarbejde. Anne Marie Villumsen har været med til at udvikle en model for integration af medarbejdere med socialfaglige kompetencer på almenområdet, og vi dykker ned i modellens fire kerneelementer. Medvirkende: Anne Marie Villumsen er psykolog og seniorforsker i VIVE Vært: Anders Guldberg, hearHear Ekstramateriale: Dyk ned i de centrale temaer, som bliver udfoldet i podcastserien, og få indsigt i, hvad man fx skal være særligt opmærksom på, når den fremskudte rådgiver arbejder henholdsvis med og uden myndighed: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/partnerskab-om-boernene-foerst

I episode 1 sættes rammen for, hvordan fremskudt rådgivning kan fungere som brobygger mellem almen- og socialområdet og understøtte tværfagligt samarbejde og tidlig hjælp til børn, unge og familier. Vi hører om de centrale intentioner i barnets lov i forhold til at tage fælles ansvar for at sætte tidligt ind med hjælp og støtte, og vi får viden om, hvad der karakteriserer fremskudt rådgivning med og uden myndighed. Der er også fokus på betydningen af at inddrage børns og forældres perspektiver i det tidlige tværfaglige samarbejde om opsporing af mistrivsel. Medvirkende: Mette Bøgelund Frederiksen er specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen. Michelle Aarup Kristensen er fremskudt rådgiver i PPR i Randers Kommune. Anne Kappelgaard Bove er specialkonsulent i Børns Vilkår. Anne Marie Villumsen er psykolog og seniorforsker i VIVE. Vært: Anders Guldberg, hearHear Ekstramateriale: Dyk ned i de centrale temaer, som bliver udfoldet i podcastserien, og få indsigt i, hvad man fx skal være særligt opmærksom på, når den fremskudte rådgiver arbejder henholdsvis med og uden myndighed:https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/partnerskab-om-boernene-foerst

I den nye lovændring på hjemløshedsområdet er der sat fokus på at støtte borgeren i at kunne fastholde boligen. Her er nogle af betingelserne, at der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsvarer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis borgeren er anvist egen bolig. Kernen i Housing First-tilgangen er, at borgere tilbydes en permanent boligløsning for at skabe forudsætning for, at der samtidig kan etableres en støtterelation og gives en specialiseret social støtte, som kan medvirke til en stabilisering af boligsituationen for borgeren og til at styrke borgerens øvrige livssituation. Selvom alle de specialiserede støttemetoder – ICM-, CTI- og ACT- og M-ACT - indgår i den danske Housing First-model, er det op til den enkelte kommune, hvilke af metoderne der anvendes lokalt. De fleste kommuner anvender fortsat kun 1-2 af de tre metoder. Læs mere om Housing First her: (indsæt relevante links) Medvirkende: Christina Skøtt-Christensen, chefkonsulent hos Social og Boligstyrelsen Jakob May, centerchef i Aarhus Kommune Mia Bækskov, afdelingsleder for Center for Forsorg i Aarhus Kommune Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Med den nye lovændring på hjemløshedsområdet bliver der sat fokus på boligen. I 2021 indgik regeringen en politisk aftale på tværs af bolig- og socialområdet med et mål om at reducere antallet af mennesker i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed. Dette resulterede i en lovændring på området i starten af maj 2023. Boligen er en central komponent i Housing First-tilgangen. Ifølge Housing First-tilgangen bør boligløsningen og den rette sociale støtte sættes ind sideløbende allerede fra starten af et indsatsforløb. Det skal til, så borgeren kan bo og fastholde boligen. Ind i det er det vigtigt at finde det rette match imellem borgeren og den bolig, borgeren tilbydes. Ud over den generelle mangel på egnede boliger med et huslejeniveau, som borgerne kan betale, er en central udfordring i en del kommuner, at der ikke er etableret systematiske procedurer og stærke samarbejder mellem centrale aktører både internt i kommunen men også eksternt med for eksempel boligorganisationer.

For at følge den nye lov på hjemløshedsområdet og sikre omstillingen af hjemløshedsindsatsen til Housing First kræver det et tværsektorielt samspil mellem forskellige afdelinger og aktører både indenfor og udenfor kommunen. Erfaringerne fra kommunerne viser imidlertid, at der ofte opstår barrierer og problematikker i disse tværsektorielle snitflader. En generel udfordring, er, at de andre afdelinger og aktører, der indgår i det tværsektorielle samarbejde, ikke nødvendigvis har samme kendskab til Housing First-tilgangen som medarbejderne på hjemløshedsområdet. Og det kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser for borgeren i form af manglende støtte. Læs mere om Housing First her: https://sbst.dk/voksne/hjemloeshed/housing-first-tilgangen Medvirkende: Christina Skøtt-Christensen, chefkonsulent hos Social og Boligstyrelsen Jacob Ludvigsen, afdelingsleder i Bolig social 2 i Odense Kommune Søren Jespersen, boformleder hos Store Dannesbo Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Dette er episode 3 i en podcastminiserie fra Social- og Boligstyrelsen om børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker. For at sikre at barnet eller den unge kommer tilbage i skole, bliver man nødt til at fokusere på flere forskellige problematikker, som ofte er en del af årsagen til skolefraværet.

Dette er episode 2 i en podcastminiserie fra Social- og Boligstyrelsen om børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker. I den her episode bliver du klogere på, hvordan du kan bruge RNR-principperne i dit arbejde med kriminalitetstruede børn og unge.

Dette er episode 1 i en podcastminiserie fra Social- og Boligstyrelsen om børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker Inddragelse og motivation spiller en afgørende rolle, hvis du som fagperson skal formå at lykkes med din indsats overfor børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker.

Denne episode skal give et indblik i, hvordan Arbejdstilsynet arbejder, hvad de kigger efter og hvorfor de reagerer som de gør, kan dog for nogle medarbejdere på botilbuddene være uklart. Derfor kan det være givtigt for tilsynsførende fra andre tilsyn at få en indsigt i Arbejdstilsynets arbejdsgang og formål med tilsynene. En af Arbejdstilsynets hovedopgaver er føre tilsyn med om virksomhederne i Danmark lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav om et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte – det gælder bl.a. kemi, støj, ergonomi og faktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø som fx vold. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://at.dk/arbejdsmiljoe/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/bekendtgoerelse-om-psykisk-arbejdsmiljoe/ Medvirkende: Anna Mette Svanborg, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Mette Mygind, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Denne episode skal give et indblik i, hvordan et typisk besøg fra Socialtilsynene kan foregå, og hvad der er værd at vide i denne forbindelse. Hvert år besøger Socialtilsynene landets forskellige botilbud og boformer for at kontrollere, at bestemmelser og retningslinjer overholdes. Socialtilsynene skal sikre, at borgerne på botilbud får den indsats, de har brug for, og derfor fokuserer de tilsynsførende især på borgernes tilbud og rammer samt oplevelser med magtanvendelse. Læs mere: https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-auditfunktion https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed Medvirkende: Anonym tilsynsførende fra Socialtilsyn Øst Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Det er afgørende at både tilbud, beboer og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse lærer af de voldsomme episoder, der opstår, for bedre at kunne forebygge nye episoder. Mange tilbud er rigtig gode til at håndtere og registrere voldsomme episoder. Men det kan være en udfordring i en travl hverdag at stoppe op og lære af det der gik skidt eller det der gik godt, derfor er det vigtigt at der er faste procedure for refleksion, analyse og læring efter en voldsom episode. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud Medvirkende: Anne-Mette Haubro Hestkjær, fuldmægtig hos Social og Boligstyrelsen Bettina Juhl Nielsen, virksomhedsleder hos døgntilbuddet CFD Nyborg Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse kan bedst forklares, forstås og forebygges ved at se konteksten og i sammenhængen med de begivenheder, der er gået forud for selve handlingen. Voldsomme hændelser på botilbud og boformer for hjemløse sker aldrig ud af det blå. De kan ske af flere årsager og kan skyldes kombinationen af flere faktorer bl.a. de fysiske rammer, relationer, borgerens levede liv og diagnoser. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud Medvirkende: Mette Grønbæk Rasmussen, specialkonsulent hos Social og Boligstyrelsen Ann Lahner Refslund, afdelingsleder på botilbuddet Tuesten Huse Kira Wien Hansen, psykiatrisk medarbejder på botilbuddet Tuesten Huse Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd